FORSIDE | KURV | KUNDESERVICE | VILKÅR | TILBUD | NYHEDER | E-MAIL | NYHEDSBREV | SITEMAP
VIS KURV
0 vare(r) i kurven  I alt 0,00 DKK
Søg produkt:
 

Nyhedsbrev

Bliv medlem og spar ALTID mindst 5%

 

 

Vilkår for Amy Rose

Bestilling
Alle priser på websitet angives inklusive moms, afgifter og told. Dog angives told i forbindelse med salg til udlandet ikke. Aftaler på www.amy-rose.dk indgåes på dansk. Vi opbevarer ikke ordrebekræftelsen på en måde, så du kan tilgå den senere, så husk at printe den ud eller gem den ordrebekræftelse du får pr. mail, hvis du senere skulle få brug for oplysningerne.

Leveringstid
Med leveringstid menes antal dage inden varen sendes fra Amy Rose.

Leveringstiden afhænger af om varen er på lager. Ud for hver enkelt vare i butikken finder du oplysninger om forventet leveringstid. Vi bestræber os altid på at levere så hurtigt som muligt. Hvis der er tale om en gave, som i sagens natur skal være fremme inden en bestemt dato, så skriv det endelig til os. Skulle leveringstiden afvige væsentligt fra det i butikken oplyste, vil vi straks kontakte dig, og du kan naturligvis vælge at annullere din ordre såfremt du ikke kan acceptere forsinkelsen.

Du bedes være opmærksom på, at vi typisk kontakter dig pr. e-mail i forbindelse med eventuelle meddelelser og spørgsmål til din bestilling.

Der tages forbehold for udsolgte og udgåede varer.

Levering
Din bestilling kan sendes som pakke eller som maxibrev med PostDanmark. Bemærk venligst at maxibreve sendes på dit eget ansvar - de kan ikke spores og er ikke forsikrede. Pakker sendes derimod med track & trace nr. og forsikring. Dette gør det muligt at spore forsendelsen, hvis der skulle opstå problemer. Når din bestilling er afsendt, vil du kunne følge den via Track'n Trace på PostDanmarks hjemmeside: www.postdanmark.dk/tt.

Priser 2009:

Maxibrev (PostDanmark) DK Norden
0,5 kg 36 DKK 54 DKK
1 kg. 48 DKK 82 DKK
2 kg. 58 DKK 125 DKK

Pakker (PostDanmark) DK Norden
1 kg. 60 DKK 177 DKK
5 kg. 64 DKK 257 DKK
10 kg. 82 DKK 342 DKK

Fortrydelsesret
Du har 14 dages fuld fortrydelsesret. De 14 dage tæller fra den dag, du modtager din vare. Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret skal du returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenbart at brugen formindsker varens salgsværdi væsentligt.

Du kan returnere varen til os ved at nægte at modtage varen når den leveres. Du kan også sende den retur med posten eller fragtfirma til os på vor adresse:

Amy Rose v/Tina Mai Jørgensen
Kornskyldvej 75
DK-2300 København S

Du betaler selv for at sende varen retur. Så snart vi har modtaget din vare, behandler vi din sag. Du vil få returneret det fulde fakturabeløb inkl. porto for levering. Tilbagebetalingen sker pr. check som sendes til fakturaadressen – såfremt du ønsker, at vi i stedet overfører beløbet til din konto, bedes du oplyse dit konto nr.

Reklamation
Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen.

Hvis varen er behæftet med en mangel, er du berettiget til at kræve omlevering. Det vil sige, at du kan kræve en ny vare fremsendt som erstatning for den der reklameres over, forudsat at reklamationen er berettiget og ikke medfører urimelige omkostninger for Amy Rose.

Du skal reklamere inden rimelig tid efter at du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, bedes varen sendt til os på vor adresse:

Amy Rose v/Tina Mai Jørgensen
Kornskyldvej 75
DK-2300 København S

Når du returnerer varen, bedes du samtidig oplyse ordrenummer eller fakturanummer. Hvis varen skal erstattes i kroner og øre vil dette ske pr. check med mindre dit konto nr. er oplyst.

Persondatapolitik
Logstatistik
Logstatistik bruges på www.tinamai.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm.

www.amy-rose.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. For at du kan indgå en aftale med os via websitet skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger: navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse. Personoplysningerne registreres hos Amy Rose og opbevares i max. 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Alle ansatte med adgang til administrationsmodul i virksomheden har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Registrerede personoplysninger opbevares ikke krypteret og transmitteres ikke krypteret når de indtastes. Oplysningerne videregives ikke til tredjemand. Der registreres ingen personfølsomme oplysninger. Den dataansvarlige på www.amy-rose.dk er Tina Mai Jørgensen.

Som registreret kunde hos Amy Rose har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Amy Rose via e-mail: info@amy-rose.dk.

 


Amy Rose v/Tina Mai Jørgensen - CVR 27268986 - Kontakt: info@amy-rose.dk